EnglishDTU.dkIndeksKontaktTelefonbogAlumnenetværkPortalen

Forskning i sektion Termiske Energisystemer

/upload/institutter/mek/et/forskning/halmanlæg 550x157pixel.jpg 

 

Sektion for Termiske Energisystemer har forskning og undervisning inden for energi og energisystemer med særlig fokus på køling og varme-pumper, motorer og kraftværker. Et særligt indsatsområde er forgasning af biomasse og anvendelse af gassen i konventionelle og specielle motorer. Energi er en nødvendig forudsætning for det moderne samfund, og studerende på Sektion for Termiske Energisystemer arbejder indenfor mange forskellige discipliner vedrørende omformning af energi på en ressource- og miljømæssigt forsvarlig måde. 

Sektionen arbejder inden for disse områder: 

  

Kraftværker
Studierne fokuserer på udviklingen af nye eller forbedrede processer, anvendelse af alternative brændsler, analyse af opstart og delvis belastning samt udvikling af databehandlingsværktøjer til brug ved design og styring af kraftværker. En vigtig aktivitet er design og konstruktion af mindre decentrale prototype kraftværker.

 

Køleteknik
Et vigtigt forskningsområde er erstatning af CFC- og HCFC-kølemidler med naturlige kølemidler (ammoniak, CO2, kulbrinter og vand) og energioptimering af husholdningskøleskabe såvel som kommercielle og industrielle anlæg. Eksempler er udvikling af husholdningskøleskabe, der bruger kulbrinter og mindre, utraditionelle kompressorer.

 

Fjernvarme
Dette er et specielt dansk og nordisk område og sektionen fungerer som forbindelse til forsknings- og uddannelsesprogrammer.

 

Industriel Procesintegration

Procesintegration bruges i mange industrielle anlæg f.eks. bryg-gerier, mejerier, gødningsanlæg, tekstilindustrien og malterier. Fokus er på økonomi og effektiv brug af energi.

 

Stirlingmotorer

Optimering af stirlingmotorer til mini- og mikrokraft-varme, anvendelse af naturgas og biobrændsler som træpiller og biogas.

 

Eksperimentelle faciliteter:

Sektionen har rådighed over ca. 600 m2 laboratoriefaciliteter til eksperimentelle undersøgelser og forsøg. Sektionen har mange forskellige forsøgsfaciliteter og instrumenter til disposition, bl.a. et 12 m3  lavtemperatur kammer til forsøg ned til -70°C. Et andet forsøgskammer opererer i området 0 - +40°C med fuld fugtighedskontrol. Kølesystemer med en kapacitet på op til 50 kW, til brug med kuldioxid, ammoniak og kulbrinter er også til rådighed.

Sidst opdateret af Christina Sparre Andersen 11.06.2009
Ansvarlig: Brian Elmegaard
Top
Nils Koppels AlléBygn. 4022800 Kgs. LyngbyTlf. 4525 4131CVR-nr. 30060946EAN-nr. 5798000430419